Arbejdspladsen
Hos Brødrene Rasmussen er vi 14 ansatte. Arbejdsstyrken er bredt sammensat af faglærte landmænd, maskinførere, mekanikere, håndværksuddannede og ufaglærte. Vi har en uformel og venlig omgangstone og følges tit ad til sociale arrangementer, tager på messer og faglige udflugter sammen. Billedet ovenfor er fra et traktortræk stævne, hvor vi var flere der deltog.
Vi har en gennemsnitlig medarbejderanciennitet på 5 år. Vi behandler hinanden som vi selv gerne vil behandles og når arbejdsdagene bliver lange sørger vi for aftensmaden for at holde både energi- og humørniveauet oppe.
Vi forventer at vores medarbejdere tager ansvar for både eget arbejde men også for hinanden, så alle bidrager ligeligt til at få arbejdet udført i travle perioder.
Vi har ens arbejdstøj, så kunden er klar over hvor vi kommer fra og vi alle kan føle os som en del af samme hold.